Hvem spiller jeg med
Aktiv musiker
Foruden mit job som musikunderviser er jeg også aktiv musiker og spiller med i flere forskellige sammenhænge.
Her en lille oversigt over nogle
af dem jeg spiller med og links til hjemmeside hvor I kan læse mere om den enkelte gruppe.
Det skal dog siges at det specielt er Revysangens genklang og Flottenheimers der er aktuelle for tiden.
Revysangens genklang
Revysangens genklang er en herlig duo med Birgitte Antonius hvor vi fortæller revysangens fantastiske historie.
Det sker med nedslag i forskellige perioder op gennem tiden hvor sangene bliver kombineret med fortælling om den tid de er lavet i. En spændende rejse hvor man på den måde kommer til at opleve de gode kendte revysange på en helt anden måde.
Der bliver naturligvs fremført sange af både Liva Weel, Dirch Passer, Marguerite Viby, Lisbeth Dahl, Elga Olge, Preben Uglebjerg, Lulu Ziegler og mange flere. Kort sagt en sand paraderejse gennem historien med genhør til de mange flotte sange der er lavet gennem tiden.
Og duoen er også ind i mellem en trio hvor Brian Andersen er med og hvor der så er mulighed for også at høre duetter som der er lavet en del af i revysammenhæng
Her skriver du telefonnummer, adresse osv.
Flottenheimers
Mine dejlige fynske venner som jeg nyder meget at spille med. 5 mands partyband der kan sætte gang i enhver fest.
Tjek vores hjemmeside ud og hør også noget af musikken
Se mere på
http://www.flottenheimers.dk
Light Show Band
Faktisk en udbyggelse af Flottenheimers gruppen. Gruppen ledes af trompetisten Mads Lunde fra Nyborg og vi optræder både med 9 mand og big band udgave med 18 mand.
Har haft mange
spændende job med dette orkester. Bla. koncert med sangeren Jesper Lundgaard. Optaget på Læsø og sendt flere gange på TV 2.
Desuden har vi lavet koncerter med bl.a Bamse, Birthe Kjær, Pernille Schrøder,
Bobo Moreno, Arne Lundemann, Andre Lundemann, Trine Gadeberg, Tine Siel.
Et rigtig fedt og festligt orkester at spille med i.
Skønheden og unoderne
Dette underholdningsorkester er ret nyt og en stor fornøjelse at være med i.
Underholdning med stort U er nøgleordet.
Sjov, skæg, spas og med det musikalske i
højsædet er vel det tætteste man kommer en beskrivelse af dette orkester.
Der bliver spillet på alt lige fra trombone, trompet, banjo, vandslange, andekald, trommer, kontrabas, tuba, megafon og ikke mindst 4-stemmig sang.
Kort sagt. Det skal høres og opleves.
Læs mere på vores hjemmeside
http://www.skoenhedenogunoderne.dk
Leif Fabricius viseband
Ja faktisk har denne gruppe ikke rigtig noget navn. Men også noget der skal opleves.
Leif Fabricius.
En mand med mange bolde i luften.
Entertainer, tekstforfatter (til bl.a Finn Nørbygaard
og div. revyer i Danmark), visesanger, ja nærmest en alt mulig mand.
Han laver disse viseaftener, hvor jeg sammen med pianisten Ebbe Ravn udgør hans lille orkesterduo.
Denne trio sørger for at få de store
smil frem hos publikum.
Det er ganske sjovt og underholdende med udgangspunkt i sjove jyske historier fra Leifs´ hjemegn på Grindsted-starup-kanten.
Aftenen er en blanding af historier og nyskrevne viser. Kan varmt anbefales. En aften
man bliver glad af.
Kig forbi Leifs hjemmeside og læs mere og hør bla. nogle af numrene fra den CD vi også har lavet
Hjemmesiden finder du her
http://www.leiffabricius.dk/dok/viser.htm
Slesvigske Musikkorps
Har den store fornøjelse at være afløser i Slesvigske musikkorps i Haderslev. Det eneste tilbageværende professionelle militærorkester i Danmark foruden Livgarden og prinsens
livregiment.
Et herligt orkester og nogle dejlige mennesker.
Jeg glæder mig hver gang jeg bliver "indkaldt" til bas-tjeneste.....
Denne tjans har bl.a givet spændende koncerter med solister som Søs Fenger,
Gordon Kennedy, Trine Gadeberg, Arne Lundemann, Dario Campeotto, Anette Heick, Jesper Klein, Erann DD, Søren Huss, Andrea Pelligrini
Læs mere om slesvigske musikkorps på
http://www.slesvigskemusikkorps.dk/
Nyborg Harmoniorkester
Nyborg Harmoniorkester hjælper jeg lige til nytårskoncerterne med lidt bas og det er altid hyggeligt. Og det har samtidig givet nogle skønne koncerter og oplevelser med dygtige folk der har været solister. Her kan nævnes Trine Pallesen, Jimmi Jørgensen, Kim Sjøgren, Per Nielsen, Søs Fenger, Christoffer Brodersen, Søren Okholm, Alex Bødiker, Simone, Kurt Ravn og Billy Cross, Sigurd Barret, Rock Nalle, Susanne Elmark, Michala Petri, Monique, Søren Huss, Pernille Schrøder, Anders Blichfeldt og Harald Haugaard. Og ved koncerten i 2016 var det Anette Heick, Jesper Lundgaard og trompetisten Julie Bonde der var solister. 2017 koncerten bød på Thomas Eje, Julie Bertelsen og Katrine Kielland-Brandt.i 2018 var det Søren Pilmark, Kaya Brüel og i 2019 var det Preben Kristensen, Trine Gadeberg og Susanne Skov.
Læs mere om Nyborg Harmoniorkester på
http://www.nyborgharmoniorkester.dk/
Grus i maskinen
Et lille hyggeorkester som jeg har spillet med i efterhånden rigtig mange år.
Sammen med gruppens leder Jørgen Nielsen faktisk et af de første orkestre
jeg var med ude og spille med.
Dengang under et andet navn og med andre medlemmer. Da hed det Regnbue-bandet.
Nu hedder det Grus i maskinen og jeg er med Jørgen Nielsen eneste tilbageværende af de gamle medlemmer.
I dag har gruppen en sjov og lidt utraditionel sammensætning af guitar, bas, klaver, violin, trækbasun og harmonika. Genren er over i folkemusikken men tilsat lidt popmusik
Barbershop
Mit lille hyggeprojekt som blev startet for 10 år siden i musikskolen i Grindsted men som nu er en gruppe i GAS-regi (Grindsted amatør scene).
Vi mødes ca. hver anden
uge og nyder at synge barbershoppens mange gode sange.
Vi er 7 glade "drenge" med baggrund så forskellige som bl.a galleriejer, vagtcentralsleder, tidligere leder af statsfængslet i Sdr. Omme, pensioneret politibetjent, lærer og
et par aktive pensionister.
Hygge og fællesskab er vigtige nøgleord når vi mødes men sangen er naturligvis det vigtigste.
Vi synes selv at det efterhånden lyder ret godt og er naturligvis glade hver
gang nogen gerne vil have et lille underholdningsindslag i form af sådan en herlig omgang barbershopsang.
Og det sker heldigvis af og til.
Så bare sig til 🤩
Ole Klemmensen
Hejsa, er der nogen her, som ved om bandet Flottenheimers stadig spiller? Hjemmesiden virker ikke.. Vil gerne booke dem til oktober 2019!
John Skou
Hej Ole....Jow jow Flottenheimers spiller skam stadig. Du kan lige skrive til mig på min mailadresse. Så kan vi lige aftale nærmere
Helle Volstrup
Hej John. Jeg har for noget tid siden sendt en mail vedr forespørgsel på musik fra Flottenheimers. Jeg har desværre ikke hørt fra dig. Er min mail ikke nået frem? Vh Helle
John Skou
Hej Helle....svarede dig faktisk dagen efter så du burde ha fået svar på din forespørgsel. Jeg prøver at sende den igen